fbpx

Bruger du dine styrker?

 

Jeg har arbejdet med personlig udvikling i 15 år og jeg troede egentlig, jeg kendte mig selv ret godt. Dog kunne jeg også se, at der var nogle ting, som jeg ikke fik gjort. For en måned siden fik jeg lavet en personlighedstest. Da jeg fik tilbagemelding på testen kunne jeg straks se grundene til, at der var ting, jeg ikke får gjort i mit arbejdsliv såvel som i mit privatliv.

Jeg tænkte efterfølgende over det og i går tog jeg en styrketest.
At arbejde med sine styrker stammer fra positiv psykologi. Måske du har hørt om det?
I slutningen af 1990’erne begyndte en amerikansk psykolog ved navn Martin Seligman at forske og arbejde med styrker. Han mente, at i stedet for altid at kigge på vores dårligdomme/svagheder, så burde vi kigge på vores styrker. Han forskede videre og udgav en række bøger om emnet. Blandt andet bøgerne ”Authentic Happiness” og ”At lykkes”.

Der er 24 forskellige styrker, som vi alle sammen har i større eller mindre grad og ideen er at fokusere på dem frem for ens svagheder. Jeg tog derfor styrketesten, fordi jeg synes det var rigtig spændende, men også for at lære mig selv bedre at kende. Da jeg fik tilbagemeldingen kunne jeg godt genkende mig selv, hvor for eksempel handlekraft og begejstring er nogle af mine styrker.

Hvad kan du bruge det til at kende dine styrker?
Jeg vil bruge det til at nå mine drømme og mål. Helt enkelt: ”Disse ting er jeg god til, men hvis jeg skal nå helt i mål med de drømme jeg har, så er jeg nødt til at have andre mennesker til at hjælpe mig med de her ting”. Jeg vil altså bruge det til at sammensætte mit team – både i mit privatliv og i mit arbejdsliv. Jeg kan sammensætte et team ved at fokusere på mine egne styrker, men også se på hvilke styrker jeg mangler.

Det at have det positive for sigte er noget, jeg tror meget på! At tro på, at i morgen bliver en bedre dag end i dag, det er at have en positiv indstilling, mener jeg er meget vigtigt. Jeg har ikke altid været optimist – jeg er i hvert fald ikke født optimist, selvom nogle måske tror det – men jeg har formået at træne mig selv i at tænke positive tanker.

Hvad er dine styrker?

Her er 2 tests, hvor du kan finde dine styrker:

Klik på dette link http://www.viacharacter.org/survey/Account/Register
(denne test er på dansk)

Eller på dette link https://www.authentichappiness.sas.upenn.edu/testcenter
(du skal registrere dig og finde “VIA Survey of Character Strengths” – denne er den ”originale” test på engelsk)

Jeg synes styrker (og positiv psykologi) er et spændende område. Jeg er først lige begyndt at arbejde med det, men jeg lover at lave endnu en video om emnet på et senere tidspunkt.

Vil du have mere motivation til hverdagens udfordringer?

Kunne du tænke dig at få inspiration og mere energi til at bruge forandringer positivt?

Hvis du kan svare JA til ovenstående, så har jeg løsningen til dig og dine kolleger: et inspirerende foredrag om motivation.

KONTAKT INFORMATION

Gert Rune er blandt andet blevet omtalt i følgende medier

og har motiveret en lang række af de største danske virksomheder